Vibeke Harboe Malling
Afhængigt medlem af bestyrelsen siden 2025. (Medlem af Harboe-familien og A-aktionær i Harboes Bryggeri A/S). Genvalgt i 2026. Valgperiode udløber i 2027.
Vibeke Harboe Malling er uddannet sygeplejerske og har gennem en årrække drevet egen virksomhed. Fra 1996-2008 var hun medlem af bestyrelsen i Harboes Bryggeri. I 2019 blev hun ansat som HR-partner i Harboes Bryggeri. I 2022 blev hun udnævnt til HR Director, og i 2023 blev hun udnævnt til Chief People Officer og medlem af ledelsesteamet. Denne stilling fratrådte hun i 31. juli 2025.
Vibeke Harboe Malling har gennemført en bestyrelsesuddannelse ved Board Institute og en række HR- og ESG-programmer ved bl.a. CBS og Dansk Industri.
Som medlem af 6. generation af Harboe-familien er Vibeke Harboe Malling en stærk repræsentant for familiens værdier og ønsker for fremtiden. Samtidig medbringer hun en betydelig erfaring fra sit seneste virke som CPO i Harboe, hvor hun ydede et betydeligt bidrag i udarbejdelsen og udrulningen af koncernens strategi som medlem af den øverste daglige ledelse. Hun stod desuden i spidsen for at opbygge en stærk HR-organisation og etablerede sammen med sit team en solid platform for det strategiske HR-arbejde med høj medarbejdertilfredshed og forankring af koncernens værdier i hele koncernen.
Vibeke Harboe Malling har tidligere været medlem af bestyrelsen i Harboes Bryggeri, og med sin genindtræden som menigt medlem er hun fortsat med at yde et vigtigt bidrag til koncernens strategiske udvikling.
Beholdning af Harboe-aktier: 204.913 stk.